Om

SCANGRAN er et enkeltmandsfirma der ejes af Palle Glargaard Nielsen. Jeg bor lige udenfor Hadsund, der er beliggende ved den smukke Mariagerfjord.

Jeg startede som 14 årig med at sælge juletræer på en stadeplads ved Glostrup Centret og har næsten lige siden solgt juletræer i København.

I 1998 blev SCANGRAN stiftet med 2 stadepladser ved Kvickly Amagerbrogade og den gamle Sundby Boldklub (Nu DR byen). Siden er SCANGRAN udvidet til 5 stadepladser med 3 pladser på Amager og 2 pladser i henholdsvis Roskilde og Holbæk.

Alle juletræerne er af meget høj kvalitet, hvor produktionen er foregået på en meget professionel måde. Størstedelen af nordmanns juletræerne er formklippede, så de netop er tilpasset stuerne i lejlighederne/ villaerne i Københavns området.